|
SeriQ Design System er et unikt skiltesystem, som er udviklet af Seri Q Sign i samarbejde med en af Danmarks bedste designvirksomheder Knud Holscher Industriel Design.
Reddot award er en førende international designkonkurrence, hvor juryen består af 28 anerkendte eksperter inden for produktdesign. Disse eksperter har i kategorien: Offices and administration udvalgt SeriQ Design System som det bedste produkt.
Priskomitéen fastslår, at Seri Q Sign er en af markedslederne inden for udvikling, produktion og salg af system- og vejskilte i Danmark, men er nu også på vej til at opnå samme status på eksportmarkedet.
Skiltesystemets succes skyldes foruden designløsningen en unik kvalitet i både overflade og materiale, samt at de funktionelle skilte bliver fastholdt og tyverisikret med en patenteret snaplås.
Seri Q Sign er naturligvis meget stolte over at have modtaget den anerkendte designpris, som er yderligere omtalt på www.red-dot-award.com
Designprisen forventes at skabe yderligere interesse ikke mindst hos danske og internationale arkitekter. Tidligere er SeriQ Design System blevet nomineret til Den Danske Designpris.
|